Friday, March 5, 2010

Vinterdød på stranden

5 Marts: Isvinteren har været en hård omgang for mange af naturens dyr, og nu, i de sidste kolde trækninger inden foråret forhåbentligt kommer, ligger mange omkomne dyr som vidne om vinterens strenghed. Jeg var en tur ved Bisserup strand på en smuk og lun forårsdag, og fandt et stort antal døde fugle på stranden.

Én af mange unge svaner omkommet i vinteren.

Ved udløbet af en lille bæk svømmede et par svaner rundt, mens jeg inde på stranden fandt adskillige døde eksemplarer. Især unge dyr så ud til ikke have klaret vinteren. Udover svaner lå der også adskillige blishøns.
Det er både barskt og fascinerende at opleve naturens ubamhjertighed på tæt hold, en af de ting der slog mig var at jeg alrig rigtigt har set en svane tæt på før. Aldrig rigtigt lagt mærke til forskellene på de unge og de gamle, set deres store svømmefødder, eller mærket de bløde dun. Nogle lå fint og fredfyldt på jorden, andre lå forvredne blandt tang og isklumper i vandkanten.













På en trækning af ca. 1 km. lå omkring 20 døde svaner.




Den enes død er jo som bekendt den andens brød, og ikke alle lider nød i en hård vinter. Rovdyr der ikke holder sig tilbage med at fortære ådsler har kronede dage, og mange steder i naturen vil man finde bunker af fjer og rester af fortærede kadavere. Her har ukendte ådselædere efterladt de rensede rester af en due.

0 comments:

Post a Comment

Search This Blog

Labels

Followers

Visitor Count