Hvad er meningen?

Langs Danmarks landeveje bliver store mængder dyr påkørt, og det er nemt at finde bla. døde fasaner og harer i vejkanten. Der er tilsyneladende mange der ikke ved hvad de skal gøre når et dyr er blevet påkørt, hvorfor mange dyr efterlades. Hvis man har påkørt et større dyr som f.eks. et rådyr, der enten er skadet eller dødt, skal man kontakte Falck, der har en aftale med Dyrenes Beskyttelse. Under alle omstændigheder bør man som minimum tage dyret ud i vejkanten. Det er hensynsløst at lade eksempelvis et dødt pindsvin eller en kat ligge og blive kørt over gentagne gange. Desuden tiltrækker det ådselædere der bliver bragt i fare ved at blive lokket ud på kørebanen.

Mange af de dyr der bliver dræbt i trafikken er jo glimrende mad, man almindeligvis betaler dyrt for. Haresteg er lækkert og fasaner findes i tusindvis. Men en portion sund fornuft og en smule kendskab til håndtering, er der ingen grund til ikke at spise disse ”roadkills”.

I starten af marts fandt vi to flotte fasankokke efterladt efter påkørsel i kanten af en sjællandsk landevej.

De så fine og friske ud, temperaturen var lav og havde været det længe, og der var ingen tegn på at andre dyr (ådselædere/insekter) havde været i dem, hvilket man naturligvis bør tage højde for inden man tilbereder den slags.

Det er altid en god idé at få konsulentbistand fra en erfaren jæger, og det er i høj grad sådanne delte erfaringer der ligger til grund for at vi har turdet give os i kast med projektet.

Når man skal tilberede en fasan, er det bedst at have et plukket dyr, da skindet holder godt på saft og kraft. Det er til gengæld også det mest besværlige, og kan nemt blive noget griseri med fjer over det hele, hvorfor plukkede fasaner almindeligvis også er det dyreste og ”fineste”. En væsentlig nemmere, hurtigere og mindre krævende måde er at flå skindet af dem. Ulempen er så at de nemmere bliver tøre ved tilberedning. Da det var første gang vi skulle forsøge os med hjemmerenset fjerkræ, valgte vi den enkle løsning med flåning.

Både flåning og rensning af dyrene viste sig hurtigt at være overkommeligt og egentlig ret enkelt. Hoveder og vinger blev skåret af, efterfulgt af flåning og afskæring af fødder.

Efter skindet var væk var det ganske nemt at tage indmaden ud og vaske dyret rent for blod indvendig.

Det er tankevækkende at man som voksent menneske i et moderne samfund har spist masser af kød, men aldrig prøvet selv at rense et dyr.

Et rigtigt dyr ude fra naturen er noget andet end en vakuumpakket fabrikskylling fra køledisken.

Der var anledning til at lave lidt biologiundersøgelse og fascineres af dyrenes anatomi.

Straks efter dyrene var ordnet stegte vi indmaden og spiste som en lille forret. Det er anderledes nært og konfronterende at spise lever, hjerte og kråse man selv lige har stået og pillet ud af et dyr, og tydeligt at mærke hvordan vi er vant til at spise ting der kommer fra en plastikindpakning, uden megen følelsesmæssig forbindelse til natur og levende væsener.

Det er spændende at mærke hvordan det er uvant og også grænseoverskridende at samle et dyr op i vejkanten, at skære hovedet af og flå det, for efterfølgende at se noget yderst velkendt: en tallerken med lår, vinger og bryst, fuldstændig som hvis vi havde været i supermarkedet og købe det.

Vi valgte at lave ”fasan au vin”. Desværre blev det lidt tørt, og gav erfaring til næste gang om at være mere påpasselig med stegetiden. Ellers var det lækkert, og hele processen spændende, lærerig og meningsfuld.